Bliv klogere på klimaforandringerne

Mandag d. 20. marts udkom FNs Klimapanels afsluttende rapport. Den udgør det videnskabelige fundament, som vi skal handle ud fra i mange år fremover. Og én ting står klart: vi skal handle nu.

FNs Klimapanel – også kaldet IPCC – har i de sidste 8 år arbejdet sig igennem tusindevis af studier af klimaforandringerne. Det har ført til en afsluttende rapport, som vi nu kan læse. I rapporten fremlægger Klimapanelet effekten af temperaturstigningerne, og hvad vi kan gøre for at stoppe dem.

En del af rapportens hovedpointerne er blevet sagt før, men de er nødvendige at gentage – enten fordi folk ikke kender til dem, eller fordi de ikke er blevet hørt.

Du kan læse hele rapporten på IPCC’s hjemmeside – bemærk dog at den i skrivende stund kun forelægger i sin fulde længde på engelsk.

 

Klimarapporten i overskrifter

  1. Klimaforandringerne er menneskeskabte. Siden 1850 er gennemsnitstemperaturen steget med 1,1 grader, og denne opvarmning er bl.a. skyld i den fortsatte stigning i havniveau.
  2. Konsekvenserne af den globale opvarmning er alvorlige for både os mennesker og kloden. Men; det er ikke for sent at gøre noget. Men vi skal gøre noget nu.
  3. Vi har allerede de værktøjer, vi skal bruge for at skabe ændringer. Bl.a. vind- og solkraft.
  4. Der er brug for en adfærdsændring såvel som teknologiske løsninger.
  5. Der er langt flere økonomiske fordele end ulemper i at sætte ind mod klimaforandringerne nu.

 

Vil du gerne vide mere om klimaet, den globale opvarmning og arbejdet dermed? Nedenfor finder du forskellige materialer, der kan gøre dig klogere på netop klima.

Fakta om FNs Klimapanel (IPCC)

  • Blev etableret i 1998
  • IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change
  • Panelt laver ikek selv forskning men indsamler studier og vide nog udgiver ca. hvert sjette år en opsummerende rapport
  • Panelet fremlægger viden og løsninger til at håndtere klimaforandringer, men det giver ikke konkrete anbefalinger til, hvordan man skal sætte ind – det er op til politkerne.

Du kan læse mere om IPCC på deres hjemmeside.

Tags
Materialer