Leif Panduro fejres som årets klassiker 2023

Den satiriske forfatter og dramatiker Leif Panduro var en markant stemme i 1960 - 70ernes modernisme. Hans værker skildrer utilpassede karakterer, der forsøger at finde sin plads i samfundets snærende rammer.

Leif Panduro (1923-1977) er især kendt for romanerne "Rend mig i traditionerne" (1958) og "De uanstændige" (1960). I de satiriske romaner vender han den trygge og normale hverdag på vrangen for at afsløre, at samfundets regler og normer grænser til det absurde. Gennem sine markante karakterer og komiske situationer træder Panduro frem som en væsentlig stemme i 1960-70ernes modernisme. En tid, hvor der blev sat kritisk-ironisk spørgsmålstegn ved de gængse værdier.

Panduro tager pulsen på danskerne og samfundet i en bred vifte af værker, der spænder fra bøger, filmatiseringer til radio og populære tv-spil.

litteratursiden.dk kan du læse et portræt og lære mere om Leif Panduros forfatterskab.

 

Klassikerdagen - en årlig fejring af danske klassikere

Hvert år i september bliver der sat fokus på en dansk forfatter, hvis bøger har haft en særlig indflydelse eller stor betydning for dansk litteraturhistorie. Og i år er det således Leif Panduro, der er i spotlightet.

På hjemmesiden klassikerdagen.dk kan du læse artiklen: "Den sjove tandlæge, der blev Danmarks nationalpsykiater", der er skrevet af forfatter og cand.mag. Johan Rosdahl fra klassikerkomitéen, og blive lidt klogere på manden bag det særlige forfatterskab.

De ikoniske værker kan desuden findes på lyd på eReolen.dk/Panduro. De filmatiserede romaner og de populære TV-spil kan ses på filmstriben.dk/Panduro. Du skal blot bruge dit bibliotekslogin.


Foto: Erik Gleie, Ritzaus

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.