Charlie Chaplin, Céline og Verdensmål 9

KLONK – BANG – KLONK – KLONK – BANG

Samlebåndet kører for fuld fart og maskinhjulene drejer. ”Mere fart på produktionen” lyder beskeden fra direktøren, og tempoet skrues i vejret.

Små metalstykker suser afsted på samlebåndet, hvor en lille, snavset og svedig mand står med skruenøgler og udfylder sin lille rolle i det store produktionsværk. Arbejdet går hurtigere og hurtigere, indtil manden til sidst bliver ramt af et ”nervesammenbrud” og smadrer hele maskineriet.  

Scenen er fra Charlie Chaplin-filmen Modern Times fra 1936.

Den godmodige Chaplin befinder sig i et industrialiseret samfund, der er indrettet efter maskinerne og masseproduktionen. Hvordan finder et menneske sig til rette i sådan en verden, spørger filmen. Arbejderne er fattige myrer, som kostes rundt med. Snart sulter de, snart strejker de. Verden er i konstant forandring, og Chaplin kan ikke længere navigere i den.  

”Denne kolossale kasse med stål har helvedes travlt”

Når Verdensmål 9 blandt andet fokuserer på bæredygtig industri og innovation, skeler man til en historisk udvikling fra begyndelsen på 1900-tallet, hvor industrien var alt andet end bæredygtig for de mennesker, der arbejdede i den.

I 1910’erne introducerer bilfabrikanten Ford den nye opfindelse samlebåndet i sin produktion. Det var et kæmpe gennembrud for bilindustrien. Pludselig kunne man producere langt flere biler per dag samtidig med, at lønomkostningerne faldt. Det gjorde, at langt flere familier havde råd til en bil. Det fik efterspørgslen på Ford-biler til at stige. Og det betød flere arbejdere i produktionen på fabrikken.

Én som fik arbejde på Ford-fabrikkerne var den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline, der i sin auto-biografiske roman, Rejse til Nattens Ende, beskriver fabrikken som en kolossal stålkasse, der har helvedes travlt. Han skriver blandt andet:

”man ville gerne stoppe det hele for at kunne tænke, og høre sit hjerte slå let inde i én, men det er ikke længere muligt. Det kan ikke længere holde op”.

Han fortsætter: ”Man får kvalme af arbejderne der står bøjet over maskinerne (…) i stedet for at gøre en ende på det én gang for alle, med denne stank af olie, denne damp der svider trommehinderne og det indre af ørerne gennem svælget. Det er ikke skam der får dem til at sænke hovedet. Man bøjer sig for larmen som man bøjer sig for krigen”.

Célines beskrivelse af fabrikken i 1920’erne lyder som et mareridt, der langsomt slider et menneske op. Det er langt fra det, vi i dag opfatter som en bæredygtig industri og et bæredygtigt arbejdsmiljø.  

Fremtidens industri

Præcis som samlebåndet i 1910’erne, skaber digitalisering og nye teknologier store omvæltninger på arbejdsmarkedet i dag. Derfor er Modern Times stadig enorm aktuel, selvom den snart er 90 år gammel. I dag kan det være lige så svært at finde sig til rette i verden, som det var for Chaplin i 1936. At finde sin plads i det digitale maskineri, hvor man ofte kan føle sig fanget som et nummer i et stort system.    

I litteraturens og filmens verden, kan vi få adgang til de erfaringer som mennesker i industrierne har haft gennem tiden. For at skabe en bæredygtig industri i fremtiden, må vi lære af dem.

I Samlede Historier af Mathilde Walter Clark findes der en historie, om en strandet hval. Hvalen bliver et tilløbstykke i kystbyen, hvor den er skyllet op. Som attraktion skaber den strandede hval en oplevelsesindustri med merchandise, operahuse, og forlystelser, der trækker folk til fra nær og fjern. Ingen kærer sig om at hjælpe hvalen tilbage i vandet. Novellen fortæller flot, hvordan den nye oplevelsesøkonomi driver rovdrift på den sarte natur, som ofte er dens forudsætning.

Så hvordan skal vi indrette fremtidens industri så den bliver bæredygtig på lang sigt?

Bæredygtig industri og innovation er meget mere end CO2-kvoter og spildevand. Det handler også om at skabe fysisk og psykisk sundhed for de mennesker, der i fremtiden skal producere produkter og leve med samfundets teknologier. Så de ikke føler sig fanget i et maskineri, der tromler over dem. Ligesom Chaplin og Céline.

Industri, innovation og infrastruktur i litteratur og film

Kunsten har gennem de seneste 120 år interesseret sig enormt meget for de teknologiske landvindinger, som har ændret menneskets livsvilkår på godt og ondt.

Anne B. Ragde fortæller i sin selvbiografiske roman Jeg har et tæppe i tusind farver om morens liv som fabriksarbejder i Trondheim. Et arbejde, der gør hende i stand til at være eneforsørger for sine børn i en svær tid. I bogen gør mor og datter mange år senere status over livet, da moderen ligger for døden.

I 2023 udgav Kim Blæsbjerg den populære historiske roman De bedste familier, der fortæller historien om Cheminova. Hvordan virksomheden skabte arbejdspladser, velstand og velfærd i et vestjysk lokalsamfund, men samtidigt satte et giftigt aftryk i både mennesker og natur.  

I Jan Guillous serie Det store århundrede følger man brødrene Lauritz, Sverre og Oscar gennem det 20. århundrede, der blandt andet bød på to verdenskrige, en økonomisk depression, migrering til USA, kold krig og ungdomsoprør. De tre brødre er ingeniører og befinder sig midt i historien, mens de med deres faglige virke er med til at drive den nye verden fremad. Første bog i serien er Brobyggerne.

Hele Danmarks Egon Olsen har også prøvet kræfter med fabriksarbejde i industrien. I Balling og Bahs anden Olsen-Banden-film, Olsen-Banden på spanden, bliver Egon lovlydig. Men kun for en kort bemærkning. Da Egon, Benny og Kjeld får skylden for et kup, som de ikke har begået, bliver de nødt til at træde i karakter!