UDSOLGT // Mød Merete Pryds Helle!

Forfatteren er lige nu aktuel med "Vi kunne alt", den selvstændige efterfølger til anmelderroste "Folkets Skønhed" og d. 28. marts kl 19.00 kan du møde hende på Hobro Bibliotek til en snak der går bag kulissen på alt fra forfatterskabet til skriveprocessen.

Opdatering 26/3 - Arrangementet er desværre udsolgt, men se i kalenderen og opdag alle de mange andre spændende tilbud vi disker op med.

Billetsalget er allerede godt i gang, og det er der grund til, for Merete Pryds Helle er et navn, der er kendt for mange af vi læseglade. Forfatteren debuterede i 1990 og siden da har karrieren bredt om sig og inkluderer udover romaner og noveller også Danmarks første SMS-roman og iPad-roman.

Hendes nyeste skud på stammen; ”Vi kunne alt” tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og de kunne alt. I typisk Merete Pryds Helle stil er det en roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, der ikke magter være voksne.

Det glæder vi os til at høre meget nærmere om d. 28. marts kl. 19, hvor forfatteren, udover at fortælle om hendes nyeste roman, også vil fortælle om den proces hun arbejder sig igennem når hun skriver. Derudover er publikum meget velkomne til at stille spørgsmål til forfatteren - hun har selv sagt, at hun håber der er mange af dem!

Så kom og vær med d. 28. marts kl. 19 på Hobro Bibliotek.

Entré: 50 kr. og billetter kan købes på www.himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket.