Funktionen "Mine gemte søgninger" forsvinder pr. 1. januar 2024

Den nationale enhed Danskernes Digitale Bibliotek, som driver og udvikler løsninger på vegne af alle folkebiblioteker, arbejder pt. på en ny hjemmesidestruktur. I den forbindelse er det blevet besluttet ikke at videreføre funktionen "Mine gemte søgninger" på den nuværende hjemmeside.

Desværre vil menupunktet "Mine gemte søgninger" - og det tilhørende stjerne-ikon i søgefeltet, hvormed man kan gemme sin søgning - i en overgangsperiode stadig være synligt på hjemmesiden, men altså uden den underliggende funktionalitet. 

Har du søgninger, som du har gemt for jævnligt at kunne genbruge dem, så kan du stadig nå at gemme dem manuelt (eks. i en Word-fil) inden den 1. januar 2024.

Vi beklager ændringen og de gener, som den kan medføre.