Frankenstein, monsteret og drømmen om fremtidens teknologi
"Kedsomhed kan gøre dig opfindsom og kreativ." For nogle af os betyder det, at vi begynder at strikke, for andre bliver kedsomheden til en roman. I sommeren 1816 kedede Mary Shelley sig gevaldigt med sin mand og deres fælles ven, digteren Lord Byron på grund af det ekstremt dårlige vejr. De tre udfordrede hinanden til at skrive den mest uhyggelige fortælling. Og i 1818 fik verden lov til at læse et af resultaterne af denne udfordring, nemlig Frankenstein.
Sci-fi: spekulativ fiktion og forestillede fremtider
Værket bliver omtalt som værende det første inden for sci-fi genren – og hvis det i sig selv ikke skulle være imponerende nok, så blev den skrevet af den dengang kun 18 årige Mary Shelley. Hun skrev romanen i kølvandet på en periode med stor videnskabelig fremgang og med mange tiltag for at beherske naturen. I Shelleys roman bliver fremskridtene forvandlet til horror-lignende visioner, som fint illustrerer den angst, som mange havde; man frygtede for hvad videnskabens eksperimenter ville føre til og fremtiden virkede både mørk og skræmmende. Udover at være en god historie, så giver romanen også en et indblik i, hvordan Shelleys samtid opfattede videnskab og teknologi.
Romanen handler om den unge og videbegærlige videnskabsmand Viktor Frankenstein, der skaber et væsen – eller et monster – i et ret uortodokst eksperiment med dødt væv. Og i sin stræben efter at skabe liv forbryder han sig mod naturens love: Frankenstein henter materialer til sit eksperiment fra slagterhuse og lighuse og sammensætter dermed sit væsen af dele fra både mennesker og dyr.
Frankensteins monster
Monsteret er altså skrækindjagende at kigge på, og selvom det er skabt i menneskets billede, er der ikke mange ligheder at finde. Monsteret er enorm (omtrent 2,5 meter), og så får det aldrig et navn, for Frankenstein flygter i rædsel over sin skabning, da han endelig får den vækket til live – og det selvom monsteret slet ikke opfører sig som et monster i begyndelsen. Men fordi det ikke har noget tilhørsforhold og bliver mødt med skræk af alle på dens vej, og langsomt begynder monstrets indre at afspejle dets ydre; jo flere gange det oplever at blive behandlet med afsky, desto mere begynder det at opføre sig som det monster, det ser ud som. På grund af den unaturlige skabelsesproces er monteret forudbestemt til et liv uden for samfundet.
En vedvarende diskussion omkring Shelleys værk er spørgsmålet om, hvem det virkelige monster er: er det skabningen som, Frankenstein skaber, eller er det Frankenstein selv, der i sin opførsel minder om monstret.