Verdensmål 11: den bæredygtige (og magiske) by

Kender du din by? Sådan rigtigt? Eller går du rundt uden at lægge mærke til de mange detaljer, som findes overalt? Mosset, der vokser mellem fliserne. Måden regnen samler sig i pytter, som små lysende spejle under lygtepælene. Gråspurvenes flaksende formationer på fortovsfliserne. Og al magien, som hver dag omgiver dig i byen. 

Den italienske forfatter Italo Calvino (1923-1985) var besat af byer i hele sit forfatterskab. Alt det byer kunne være, alle de fantasier og drømme, man kunne bygge i og rundt om byerne.

I værket Marcovaldo møder vi familiefaderen Marcovaldo, som bor i en by med sin familie. Bogen er bygget op af korte historier, der følger de skiftende årstider. Byen skildres som en magisk plads, der hver dag giver mulighed for utrolige oplevelser, hvis bare man har øje for detaljerne.

Calvino giver en utrolig opmærksomhed til helt almindelige ting, og får dem til at fremstå, som noget eksotisk og magisk, så man som læser genopdager byens rekvisitter: et neonskilt, de kommunale duer, supermarkeder, baggårdskatte, en parkbænk… Fænomener som alle byboere kender, fremstår i Calvinos fortællinger som små hverdagsmirakler, vi skal dyrke og genopdage. For selvom vi sjældent bemærker det, er byen hver dag under forandring.

Calvino viser os sider af byen, som vi ofte overser og skriver drømmende – og til tider surrealistiske – fortællinger, der genfortryller byen, som ellers kan virke betongrå og asfalttung.

Men hvordan forsvandt magien fra byerne? Og hvorfor interesserer Verdensmålene sig overhovet for byer?

Storbyen tager form

Når vi spoler båndet tilbage til starten af 1800-tallet sker der en masse, som får betydning for den måde byerne i dag er indrettet på. Den teknologiske udvikling og den afledte industrialisering skaber en enorm befolkningstilvækst. Folk fra landområderne flytter nu til byen som aldrig før.

I Paris gik man fra cirka 900.000 indbyggere i 1840 til cirka 2,7 millioner i år 1900. Byplanlæggeren Baron Haussmann (1809-1891) stod for at ændre Paris radikalt i de år. Han fjernede små krogede gader og hele kvarterer for at lave lange lige boulevarder og store åbne pladser, hvor befolkningen kunne færdes og kontrolleres.

Trenden bredte sig over hele Europa og snart blev alle de store byer lagt i rør og rettet ud. I løbet af det 20. århundrede blev bilen allemandseje og i den anledning blev åer overtrukket med asfalt. De små kvarterer med gamle bygninger og små stræder blev fjernet og mens store indfaldsveje og ringveje snoede sig frem, skød nye lejlighedskomplekser op til de mange arbejdere, der nu kom til byen.  

Byerne spillede en vigtig rolle i forhold til at drive industrialiseringen fremad. De mange menneskemængder skulle have plads til at bo og færdes. Man ofrede åløb, skove og enge for at skabe plads til mennesker og industri i byerne, som havde konstant vokseværk både opad og udad.

Mennesket i byen

De store menneskemængder og trafikken i byerne påvirkede ikke bare det naturlige landskab – også det enkelte menneskes bevidstheds landskab blev forandret. Den tyske teoretiker Georg Simmel (1858-1918), som stod fadder til den moderne sociologi, var voldsomt interesseret i de menneskelige konsekvenser af samfundets forandring:

”Idet storbyen netop skaber disse psykologiske betingelser - med hver passage af gaden, med tempoet og mangfoldigheden i det økonomiske, professionelle, sociale liv -, grundlægger den (…) en dyb modsætning i forhold til lillebyen og landlivet, med den langsommere, mere tilvante, regelmæssigt flydende rytme i dens sansemæssigt-åndelige livsform.” skriver han i teksten Storbyen og det åndlige liv fra 1903.

Storbyen var blevet et sansebombardement med konstante impulser. ”Lillebyen” derimod havde et lavere tempo og byens rytme og menneskemængder var overskuelige. For at overleve i den hektiske nye verden måtte storbyboeren – ifølge Simmel – skærme sig selv og sin psyke ved at gøre sig ”blasert”. Det vil sige sløve sit sind over for de mange indtryk. Hvis storbyboeren reagerer på de konstante indtryk fra byen, går det ud over hans/hendes forstand, mente Simmel.

Den nye by

”Og hvad så?”, tænker du måske. ”Hvad har det med mig og Verdensmålene at gøre?”. 

Kravet til, hvad en by skal være og skal kunne, er under forandring rundt omkring. Med globaliseringen er mange fabrikker flyttet væk fra de store byer i Europa og storbyernes indbyggere har andre krav i dag, end man havde for 100 år siden.

Byerne spiller en vigtig rolle, hvis man vil gennemføre de 17 Verdensmål, når langt størstedelen af Jordens befolkning i dag bor i store byer. Mange ønsker bilerne ud af byen, flere grønne områder, mulighed for frisk luft og trygge områder for børn at vokse op i. Derfor skal byerne igen forandres og indrettes på ny, så de kan understøtte den bæredygtige udvikling, der skal finde sted på tværs af sektorer.

Og hvordan kan vi så genopfinde byerne? Hvordan får vi øje på alle de muligheder som byerne rummer, og alt det en by kan være?

Italo Calvinos Marcovaldo er et fremragende bud på en bog, der viser os, hvordan en by er under konstant udvikling. Hvordan vi hver dag kan forme, forandre og opdage byens store potentiale. På den måde ser vi pludselig vores by med nye øjne. Og lærer den at kende. Sådan rigtigt.

Storbyen i nyere litteratur

Flere nulevende forfattere interesserer sig også for byen, dens stemninger og dens muligheder. Hvis du kan lide litteratur, hvor storbyen spiller en hovedrolle, kan vi blandt andet anbefale Besværende kærlighed af Elena Ferrante. Her går Delia gennem sin barndoms Napoli og forsøger at optrevle baggrunden for sin mors mystiske død. Flere ubekvemme sandheder om morens omtumlede liv træder frem, alt imens Delia møder fortidens dæmoner. 

Derudover er Istanbul af den nobelprisvindende Orhan Pamuk en smuk undersøgelse af, hvordan en by former de mennesker, der bor i den. Hvordan byen efterlader et uudsletteligt aftryk på dem som fødes, lever og dør i den. En bog fuld af melankoli, skønhed og historie. 

Kan du slet ikke få nok af storbyen i litteraturen, anbefaler vi også Hærværk, hvor København og dens gader, parker og beværtninger spiller en stor rolle. Derudover er Marjane Satrapis Persepolis en smuk skildring af en flygtnings oplevelse af den sidste tid i hjemlandets storby Persepolis og rejsen til Frankrig og det nye liv i Paris. Knut Hamsuns Sult skildrer, hvordan en lidende sjæl flakker om i Kristianias (det nuværende Oslos) bymiljø og forsøger at finde fodfæste i en tilværelse, der hele tiden skrider.