Læsefamilier

Læsefamilier - tyverisikring af det nære.

Stjæl tiden tilbage

Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer dig og din familie til, at deltage i Læsefamilier, så i sammen kan stjæle opmærksomheden tilbage fra alt det i hverdagen, der forstyrrer og komplicerer. 

Lån en pose med oplevelser

En læsefamilie får hver måned en række unikke, litterære og frem for alt fælles oplevelser - lige til at tage ud af posen og kaste sig over. 

Indholdet i poserner er nøje udvalgt og sammensat af et ekspertteam med et fokus, der kan engagere og særligt prikke til nygerrigheden og læselysten. På den måde sikrer vi os nemlig, at nutidens generation af opvakte forældre får lige så opvakte og videbegærlige børn.

Billede: kvinde og barn hygger sammen om en god bog.

Fra Røverhistorier til Mad og Natur.

En typisk pose rummer et vidt spektrum af indholdskategorier - lige fra bøger, brætspil, musik, quizzer, krea eller ideer til aktiviteter og specielle events ud af huset. Og kommer i en lang række forskellige temaer, som Natur, Oplevelser, Røverhistorier, Sjov, SoMe, Uhygge, Tegn, Havet, Penge og Mad.

Posen er sammensat så den aktiverer hele familien og hen over en måned kan tages i små doser, der let kan indarbejdes som samlende nedslag i en travl hverdag. Poserne henvender sig til familier med et eller flere børn på 10 år og op, og hvilke poser i får, når i melder jer til et forløb i Læsefamilier, bliver en overraskelse.

Billede: Hele familien samlet om et brætspil

Alt det praktiske.

Læsefamilier er startet, men vi tager stadig imod tilmeldinger via formularen nedenfor eller på email til alars@mariagerfjord.dk.

Poserne hentes og afleveres på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid. 

Spørg på dit lokale bibliotek hvis du vil vide mere.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.