Indgangstunnellen til REGAN Vest
Indgangstunnellen til REGAN Vest

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Lokale
Hadsund KulturCenter, salen
Målgruppe
Voksne
Køb billet(ter)
For voksne

REGAN Vest

18.11.20
At træde ind i REGAN Vest - 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov - er på mange måder som at træde ind i selve Den Kolde Krig.

REGAN Vest

Man går ad tilsyneladende uendeligt lange, golde betongange, indtil man pludselig står i et fuldt funktionsdygtigt anlæg med soverum, kantine, dagligstue, konferencerum, krypteringsrum, lægeklinik, maskinrum med mere.

Anlæggets helt unikke opbygning og størrelse, dets komplette og uspolerede indretning, hemmeligholdelsen og planlægningen helt ned i detaljen vidner om periodens trusselsbillede og kryber som sådan ind under huden på alle, der besøger stedet.

Frygten for en atomkrig bliver pludselig nærværende. REGAN Vest var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark.

Om arrangementet

Historiker Ulla Egeskov vil fortælle om regeringsanlæggets historie og sit daglige arbejde med at gøre REGAN Vest klare til at tage imod et publikum.

Foredraget vil dreje sig om selve det underjordiske anlæg og det arbejde Nordjyllands Historiske Museum udfører forskningsmæssigt, formidlingsmæssigt og helt praktisk for at få REGAN Vest klar til en åbning for offentligheden i 2021.

Materialer