Benedicte Riis
Benedicte Riis

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Hadsund KulturCenter
Kirkegade 2
9560 Hadsund
Arrangører
Bestil billet(ter)
For voksne

KulturKaffe - Slip drømmene fri

22.01.19
Foredrag med den modige eventyrer Benedicte Riis.

Hun er opvokset på Hadsund-egnen, og som hun siger ” der er mange sjove ting at fortælle fra Als og Øster Hurup og Hadsund og det er jo alt sammen oplevelser, man bygger videre på livet igennem." Benedicte vil fortælle om at vove sig ud på dybt vand og slippe drømmene fri. Et foredrag med film, billeder og musik fra en vild sejltur over atlanten.

Hun fortæller også om alt det eventyrene og drømmene har koster hende: "Jeg er jo medlem af Eventyrernes Klub, og der har vi næsten allesammen levet i skarpt opdelte livskapitler: Amerika-årene, Tante Andante-årene, Sejler-årene. Nogen tror at eventyrere sidder hyggeligt foran kaminen i et stort fint hus og planlægger deres eventyr. Det sker meget sjældent. Mange eventyr er opstået simpelthen for at vende "lort til lagkage", hvis jeg må være så fri. Man bliver skilt, man går fallit, man knalder hovedet imod sit kompetence-loft, man bliver dybt skuffet....og så opstår eventyret, som den "tredie og kreative mulighed". Og de muligheder har jeg været rigtig god til at udnytte og har haft fantastiske oplevelser som forfatter, musiker, sejler og eventyrer; men i overgangsperioderne er der gået ting i stykker.  Da jeg for 10 år siden valgte at sælge huset og give alle mine ting væk, undtagen min lille sejlbåd og 7 kg håndbaggage, ødelagde jeg forholdet til min datter. Jeg savner hende frygteligt! "

Så kom til et meget personligt og livgivende foredrag i
Hadsund KultuCenter