Om dette arrangement
Gravidcafé
Sammen skaber vi flere muligheder for gravide familier i Mariagerfjord kommune, derfor kan I komme til gravidcafé på Hobro Bibliotek hver 2. tirsdag i forsommeren.
Gravidcaféen udspringer af Aalborg Universitetshospitals pilotprojekt: ”Familien i Centrum” og er et uforpligtende mødested for gravide familier – uanset om I kun lige har fundet ud af, at I venter jer, eller om I har termin lige rundt om hjørnet.
Der er ingen tilmelding, og I må komme og være der i lige nøjagtig det tidsrum, der passer ind i jeres dagsprogram.
Jordemoder Arianne Nørhave vil være vært ved alle mødegange – og I vil kunne forvente en bred vifte af tiltag, når emner som tilknytning, fertilitetsbehandling, parforhold, amning, sex, karriere, kropsidealer, kost, motion, søvn og alt der imellem vil blive vendt i et varmt fællesskab.
Om Arianne Nørhave
Arianne Nørhave arbejder på fødegangen i Aalborg og har gjort det siden 2015. Privat er hun gift og har 5 børn fra alderen 9-18 år.