Billede af Johannes Møllehave
Billede af Johannes Møllehave

Time og Dag og Uge

11.05.21
- ved Johannes Møllehaves død, den 10. maj 2021

”Time og dag og uge
Dem får vi lov at bruge
Stjerner og sol og måne
Dem får vi lov at låne”

                               (Johannes Møllehave/Anne Linnet: Time og Dag og Uge)

Hvis man skal vælge nogle strofer af Johannes Møllehave, som for alvor har sat sig fast i folks bevidsthed, så er det nok ovenstående – plus ’Lille Messias’ - fra Anne Linnet-pladen 'Min sang' i 1989. 

Her ved Johannes Møllehaves død udtrykker disse ord så også på én gang essensen af digterpræstens liv og af det budskab, som han havde til os. For man må sige, at om nogen, så formåede Møllehave i sin kolossale produktion både at råbruge sit livs timer og dage og uger, og at få formidlet essensen i sit budskab: Glæden ved det liv, der er os givet, omend det kun er til låns.

Bibliotekar Jørgen Gram Christensen fra Vejle Bibliotekerne har skrevet en fin nekrolog om Johannes Møllehave. Klik her for at at læse den fulde artikel (åbner i nyt vindue).

Biblioteket havde en stor plads i Møllehaves hjerte, så her kommer et af de utallige citater fra hans mund, som passende kan være afslutningen i denne anledning (Kristeligt Dagblad, 2008): 

”Jeg gør mig ikke så mange tanker om Paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære.”

Herunder et udsnit af Møllehaves store produktion:

Materialer