Flemming Quist Møller, foto af Morten Holtum, 2011
Flemming Quist Møller, foto af Morten Holtum, 2011

Tak for bøgerne, Flemming Quist Møller

Forfatter og tegner Flemming Quist Møller er død. Hans mange flotte værker lever videre.

Flemming Quist Møller var både børnebogsforfatter, tegner, musiker, skuespiller og filmmanuskriptforfatter. Han debutterede med bogen Cykelmyggen Egon i 1967 og skrev Bennys badekar i 1969, Snuden i 1980 og Jungledyret Hugo i 1989. Mange af hans værker er både udkommet som bøger og tegnefilm.

Quist Møllers modtog igennem årene en meget lang række danske og udenlandske priser og udmærkelser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris (1983), Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris (1988), Børnebibliotekarernes kulturpris (1991), Æres-Bodil (1993), Danske Børnefilmklubbers Pris Pråsen (1994), Gyldendals Børnebogspris (2006), Orla-prisen (2006), Silas-prisen (2007), Polka Verner Legatet (2009) og Væveren Lis Ahlmanns Legat (2016). I 2019 blev Quist Møller tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, der gives til kunstnere med en særlig betydning for Danmarks kunst og kulturliv.

Se Bennys Badekar på Børnebiffen.dk

Se Cykelmyggen og Minibillen på dr.dk

Læs mere om Quist Møller på Forfatterweb og anmeldelser af hans bøger på Litteratursiden.

 

Materialer