Sara Omar får Læsernes Bogpris for 'Dødevaskeren'

Stort tillykke med Læsernes bogpris 2018 til Sara Omar og ’Dødevaskeren’

I tre uger har alle kunne deltage i afstemningen blandt ti nominerede danske bøger fra 2017, og Sara Omars roman viste sig at være læsernes favorit med ca. 1/3 af alle afgivne stemmer. 

Modig debutroman om et udsat kvindeliv

Den dansk-kurdiske forfatters debutroman ’Dødevaskeren’ solgte i løbet af den første måned 50.000 eksemplarer, og bogen har fået flotte anmeldelser overalt.

Bogen udspiller sig i Kurdistan men har tråde til og ender i Danmark, og den beskriver et kvindeliv i en kultur, som er præget af undertrykkelse og vold. Sara Omar har selv udtalt at bogen er en fortælling om skyld, skam og ære. "For mange kvinder står valget mellem at leve i fangenskab eller at lide i frihed. Derfor forbliver mange i et mentalt og socialt fængsel, og de vil endda forsvare deres egne fangevogtere til døden."

Om Sara Omar

Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. Ganske ung måtte Sara Omar flygte fra Kurdistan, bl.a. på grund af Golfkrigen. Hun kom til Danmark i 2001 og hun er i dag bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab.

Materialer
Sara Omar: Dødevaskeren : roman
Reservér
  • Bog

Dødevaskeren : roman

Af Sara Omar (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Ord på flugt

(2016)
Læs mere