Outdoors med PressReader

Er du typen, der har det bedst under en himmel og med vand, sand, jord (eller luft!) under fødderne, kan du passende tage et kig på Outdoors-kategorien.
Med biblioteketernes adgang til PressReader kan du til enhver tid få fingrene i digitale magasiner og aviser – direkte på din skærm og ganske gratis.

Her kan du swipe dig igennem et vandfald af magasiner dedikeret til udendørslivet. PressReader tilbyder læsestof på mere end 60 forskellige sprog, og du kan tilgå lige netop dine yndlingsemner både på din pc og via appen "PressReader".

Outdoors-kategorien kan du blandt andet fornøje dig med emner som skisport, hiking, scuba diving og ekstremsport. Fald i svime over frodige naturartikler, få lyst til lystfiskeri, og find inspiration til nye aktiviteter i verdens fjerneste afkroge. Går du på jagt? Vil du gerne vide mere om hestesport, eller savner du ny viden om gode vandreruter? Så er PressReader helt sikkert et besøg værd!
 
Husk at du har fri adgang til hele PressReader gennem bibliotekets hjemmeside. Klik og læs løs.