Billede af bogen "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov
Billede af bogen "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov

Den bedste danske bog i 20 år

04.11.22
Læserne har stemt romanen 'Den der lever stille' ind på 1. pladsen som vinder af prisen Bedste danske bog i 20 år. Tillykke til forfatter Leonora Christina Skov.

Bogen er hyldet og forfatteren fejret på Litteratursidens stand på Bogforum 2022.

Leonora Christina Skov har skrevet en hjerteskærende autofiktiv roman, som mange læsere har kunne spejle sig i. 'Den, der lever stille' er en personlig og autentisk historie om at vokse op uden at blive elsket af sine forældre - om at gøre sig fri og om at finde sin egne vej.

Her fortæller Leonora Christina Skov om romanen:


Litteratursiden har gennen de senenste måneder inviteret læserne til at pege på den bedste danske bog fra de seneste 20 år. 

Mange læsere har let ved at sætte ord på gode bøger, der har gjort et stort indtryk. Men det er ikke let af afgøre, hvilken én – og kun én – der har været den allerstørste læseoplevelse. Vi har alligevel udfordret læserne til at pege på dén nyere danske bog, de vil betegne som den bedste.

Tak til alle, der har rusket op i læsehukommelsen og fremtryllet deres bedste læseoplevelse af en dansk bog. 
 

Læsernes fem favoritter:

Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog af Naja Marie Aidt

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Vi, de druknede af Carsten Jensen

Undtagelsen af Christian Jungersen
 

Anledningen er Litteratursidens 20 års jubilæum
Den 17. september 2022 er det 20 år siden, bibliotekernes site om litteratur gik i luften. Derfor sætter vi fokus på al den gode litteratur fra de seneste 20 år, og vi hylder ikke mindst læsernes oplevelser med litteraturen.

Teksten er skrevet af litteratursiden.dk