Biografi, selvbiografi, autofiktion
Biografi, selvbiografi, autofiktion

Biografi, selvbiografi og autofiktion - hvad er forskellen?

29.08.22
Biografi, selvbiografi, og autofiktion. Tre genrer der ligger tæt op ad hinanden, men er forskellige af væsentlige årsager. Vi har lavet et overblik over de tre genrer med tilhørende eksempler på litteratur.

Biografi

En biografi er en persons livshistorie skrevet af en anden person i modsætning til en selvbiografi, som er en livshistorie skrevet af personen selv. Biografien har sine rødder i antikken, hvor samlinger af berømte mænds levnedsbeskrivelser var populære. I middelalderen blev biografien stort set fortrængt, men da vi med renæssancen, som vi kender det, ”opdagede mennesket” og på flere måder knyttede forbindelsen til antikken, oplevede biografien en genopblomstring. Biografien har haft sine op og nedture og først under indflydelse af naturvidenskabens normer – og af Sigmund Freuds psykoanalyse opstod den moderne biografi. I Danmark skete de afgørende skridt imod den moderne biografi med Georg Brandes, der foruden mindre portrætter af danske og nordiske digtere skrev værker om bl.a. Søren Kierkegaard og Benjamin Disraeli.

Nedenfor ser du tre eksempler på biografier. Er du nysgerrig på flere titler inden for denne genre kan du klikke her.

Selvbiografi

En selvbiografi er en persons livshistorie fortalt af vedkommende selv. Selvbiografien er som genre knyttet til kristendommen. Som historiens første selvbiografi regnes kirkefaderen Augustins Bekendelser (397-401). Den kristne forfatter beskriver sin ungdoms vildfarelser og sin trinvise opstigen til Guds eksistens. Tyngdepunktet i biografien ligger ikke i det menneskelige selv, men i foreningen med Gud. Først efter renæssancen sker en sekularisering, som tillader mennesket at træde frem i sin egen ret, og man begynder efterfølgende at se mennesket som en proces. I Danmark ser vi de første selvbiografier i 1500-tallet. Ludvig Holberg var den første dansker, der udgav en selvbiografi på tryk. I 1800-tallet ser vi en række store danske selvbiografier heriblandt H.C. Andersens Mit Livs Eventyr (1855).

Selvom almindelig nysgerrighed, videbegær og behov for skæbne- og livsfortællinger fra virkeligheden altid har været populært og en drivkraft, så ser vi at genren biografier og selvbiografier i dag er ekstra populær og dette ses blandt andet på bibliotekernes bogbestand. Vi har en trang til at lære mennesket bag karrieren at kende, at se hvordan berømtheder inden for politik, erhvervsliv og medier beretter om sig selv. Denne drivkraft motiverer mange til at skrive eller lade skrive, hvad de ønsker at fortælle andre om deres liv. Biografier og selvbiografier er dog ikke kun forbeholdt berømtheder, men kan skrives af alle, der ønsker at lade os vide deres livshistorie.

Nedenfor ser du tre eksempler på selvbiografier. Er du nysgerrig på flere titler inden for denne genre kan du klikke her.

Autofiktion

Autofiktion er en genre, som er kendetegnet ved at være en mellemting mellem den klassiske selvbiografi og den skønlitterære roman. Fiktionens jeg i fortællingerne ligner til forveksling forfatteren selv. Autofiktionen udfordrer læserens nysgerrighed og forestillinger om forfatteren bag bogens identitet og ligheder med hoverpersonen og/eller fortælleren. Autofiktionen blev først rigtig udbredt i Norden med Karl Ove Knausgårds 6 binds værk Min kamp, som gav genren et løft og gjorde den yderst populær.

Nedenfor ser du tre eksempler på autofiktion. Er du nysgerrig på flere titler inden for denne genre kan du klikke her.