Hvilken verden vil du gå på opdagelse i?

Børn er eksperter på børn, så hvad sker der, hvis børnene får frie tøjler på landets biblioteker, når formidlingen af litteratur skal fortælles? Det får de nu chancen for at vise med den landsdækkende kampagne ”Hvilken verden vil du gå på opdagelse i?”

Landets biblioteker inviterer sammen med eReolen Go alle børn i alderen 9-12 år til at overtage bibliotekernes litteraturformidling i hele maj måned.

Det sker, når bibliotekerne omdannes til én stor ”børn-til-børn”-anbefaling, og lader børnene bestemme, hvilke historier der skal fremhæves som en god læseoplevelse. For der sker nemlig noget helt særligt for læseiveren, når børn selv bestemmer, hvad de vil læse.

Sådan deltager børn i kampagnen

Alle børn i alderen 9-12 år har mulighed for at deltage, når de besøger deres lokale bibliotek eller klikker sig ind på bibliotekernes digitale tilbud eReolen Go. Her kan børnene komme med anbefalinger og vælge de historier, der skal fremhæves i både det digitale og det fysiske bibliotek.

Klik her se hvor børnene kan dele boganbefalinger på eReolen Go

Så kender du et barn, der elsker bøger og som gerne vil give oplevelser videre til andre børn? Eller kender du et barn, der mangler inspiration, men som helst vil have det fra andre børn? Uanset så tag barnet med ned på dit lokale bibliotek eller følg med hos eReolen Go, hvor bibliotekerne giver børn mulighed for, i fællesskab med andre børn, at få og give gode læseoplevelser videre. Bibliotekerne garanterer, at der er en oplevelse i vente for alle.

En god anbefaling at starte på

Seks seje børn har allerede valgt seks gode titler og i videoerne nedenfor kan du se dem give deres anbefalinger af bøgerne. 

Rejs ind i de vildeste verdener!

Anna Sophie, Hilde og Emilie har været på rejse ind i de vildeste verdener. Verdener fyldt med alt lige fra ninjaer og kæmpeblæksprutter til verdens mest stinkende frugt og soldrevne supersko. Vil du med på opdagelse?

Rejser ind i de VILDESTE verdener!

 

Rejs ind i verdener med spænding og gys!

William, Signe og Sif har været på opdagelse i verdener med spænding og gys. Verdener fyldt med spindelvæv, uhygge, svære valg og muligheden for at være din egen hovedperson. Vil du med på opdagelse?

Rejs ind i verdener med SPÆNDING OG GYS!

 

Du kan også besøge dit lokale bibliotek og se, hvilke bøger børn fra dit lokalområde har anbefalet. Og er du nysgerrig på, hvilke bøger børn fra andre steder i landet anbefaler, så klik her og følg med på eReolen Go.

Kampagnen er en del af projektet ”Det starter med børnene”, der har fået støtte af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker. Projektet har deltagelse af 46 af landets biblioteker samt eReolen Go.

 

Oprindeligt skrevet af Mette Nissen test, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer