Total-i-top underholdning for hele familen

Underholdning for børn, der kan li at grine MEGET - og for deres voksne!

Opdatering 1/4 - Arrangementet i Mariager er udsolgt. Der er heldigvis stadig billetter til samme arrangement i Arden - billetter kan skaffes via himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket. 

Fredag d. 5. april kl 15 gæster Sine og hendes frække og sjove dukker Mariager Bibliotek, og lørdag d. 6. april kl. 10.30 slår de vejen forbi Arden Bibliotek med et hæsblæsende show for hele familien – men mest børnene.

Børnene elsker nemlig Sine. Eller måske er det mere hendes frække dukker de elsker. De siger nemlig alt det man ikke må sige og lidt til, så når de gæster Mariager og Arden Bibliotek bliver der fokus på den medrivende humor der går lige til kanten og på underholdningen. Det bliver uhøjtideligt, hyggeligt og det bliver rigtigt sjovt for hele familien.

Sine er for mange blandt andet kendt fra tv programmer som Rundfunk Go Aften Danmark og Sommer Summarum, og hun er en af de absolut bedste bugtalere i Danmark – selv om dukkerne altså har det med at stjæle showet.

Billetter koster 25kr. og kan købes på himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket.