Fotograf: Norden.org
Fotograf: Norden.org

Stærke bud på Nordisk Råds litteraturpris 2020

Det er ikke kun Danmark , som har fremragende bøger i spil til den prestigefyldte pris, der afsløres på tirsdag. Der eksperimenteres med sprog og genrer, og tematisk kredser bøgerne om sorg, overgreb og mænd i krise ligesom flere af dem er samfundskritiske. I alt 13 værker er nomineret fra de nordiske lande og sprogomåder, og seks af dem er allerede udkommet i dansk oversættelse.

De to danske nominerede værker, HHV, Frshwn og YAHYA HASSAN 2, viser, at dansk litteratur er vild, eksperimenterende og usædvanlig talentfuld. Yahya Hassans død i foråret var ubærlig og tragisk, men hans to digtsamlinger vil blive stående i litteraturhistorien. Hans sproglige talent var enestående samtidig med, at han havde så uhyre meget at skrive om. YAHYA HASSAN 2 er ligesom debuten YAHYA HASSAN gennemsyret af en mundtlig rytme og sproglig originalitet, som det ses i udtryk som "JEG TAGER ORDET I MIN AFMAGT". Digtene rummer både vrede, sorg og samfundskritik. De kredser om volden som vilkår, om både at føle sig indenfor og udenfor og ikke mindst om digterens egen sorgfulde bevægelse fra "PRÆMIEPERKER" til "PSYKOSEPERKER".

Ligesom Yahya Hassan skriver Hanne Højgaard Viemose om voldsomme erfaringer med stor sproglig energi og originalitet. HHV, Frshwn Dødsknaldet i Amazonas er en formeksperimenterende roman, som med dens hidsige tempo, hæsblæsende tone og vilde stilistik rummer en ny måde at fremstille kvinden og hendes begær på. Romanens forskellige spor med blandt andet en barsk ungdom og et overgreb skrevet i fragmentereret form kredser om fortællerens grænseløshed uden at forklare den. Højgaard Viemose har med HHV, Frshwn skrevet mere radikalt om det kvindelige begær, end vi har set tidligere i dansk litteratur. Romanen er i endnu højere grad end de to første bøger i trilogien Hannah og Mado banebrydende i forhold til både autofiktion og romangenren.

Seks forrygende bøger i dansk oversættelse

Ligesom Højgaard Viemose er finlandssvenske Monika Fagerholm med til at forny romangenren med sine originale stilistiske eksperimenter. Fagerholms samfundskritiske roman Hvem slog bambi ihjel? kredser om fortrængninger og fortielser i forbindelse med fire overklassedrenges gruppevoldtægt. Den udstiller på foruroligende vis overklassens svigt, hykleri og magtmisbrug og viser de magtstrukturer, der kendetegner det kapitalistiske samfund. Flere af Fagerholms tidligere romaner er oversat til dansk, mest kendt er nok Diva og Den amerikanske pige. Den rå realisme i Hvem slog bambi ihjel? med regelbrud og fornyende genremix af punk og poesi med mange referencer til populærkultur rammer Pia Juuls overordentligt præcist i sin smukke danske oversættelse. Med Pia Juuls umådelige triste død for nylig blev denne oversættelse en af hendes sidste. Hun viste endnu en gang, at hun ud over at være en vidunderlig forfatter, satte spor som oversætter.

Kløe af islandske Fríða Ísberg er den eneste novellesamling i feltet. Fríða Ísberg skriver rammende om relationer mellem mennesker og om overskridelse af personlige grænser. Novellerne beskriver genkendelige hverdagssituationer med en underfundig humor og med en elegant og eksperimenterende fortælleform. Fortælleren dykker både ned i det blødende hjerte og kommer med samfundskommenterende svirp. Den enkelte scene fortælles legende let samtidig med, at den giver en snigende fornemmelse af, at det klør. Ísberg skriver også fantastisk godt om sex. Et ungt og forfriskende pust i islandsk litteratur og uden tvivl en forfatter, som vi kommer til at høre mere til herhjemme. Forrige års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Auður Ava Ólafsdóttir, står i øvrigt citeret for den sigende kommentar ”Ustyrlig” på bogomslaget.

Begge de norske bud på prisen er oversat til dansk og kredser på vidt forskellige måder om midaldrende mænd - med mørke pletter i fortiden -  i krise. Mathias Faldbakkens roman Vi er fem var det første oversatte værk, som det nye forlag Gutkind udgav i foråret, og bogen har fået en god modtagelse i Danmark. Vi er fem er en fornyende og uforudsigelig samtidsroman, båret af både satirisk lethed og foruroligende dybde. Den underspillede hovedperson,Tormod, får en lerklump, som han leger med i sit værksted, og klumpen bliver efterhånden som et levende væsen, som ikke er til at styre. Bogen har stærke temposkift og en rå, men også varm humor i det nuancerede portræt af Tormod. Der er i romanen  træk fra både folkeeventyr, horror og sci-fi og blik for sociale strukturer og teknologiens bagside. Faldbakken er kendt for konceptuelle bøger og senere romanen The Hills, som udkom på dansk sidste år.

Mens Vi er fem flirter med flere litterære traditioner og stilarter, er den anden norske nominerede, Den gode ven, af Bjørn Esben Almaas båret af en afdæmpet poetisk tone hele vejen gennem. Stilmæssigt ligger romanen tæt på den franske tradition og er blevet sammenlignet med Patrick Modiano. Det er en gribende og sorgfuld fortælling om, hvordan det fortrængte vender tilbage, da fortælleren tilfældigt møder en bekendt fra skoletiden. Det er en historien om et traume. Om at være offer og gøre en anden til offer, men også om afstanden mellem mennesker, som det nedtonede sprog med korte sætninger indfanger så fint. Den gode ven skifter elegant mellem nutiden, hvor fortælleren nærmest går i opløsning og fortiden, hvor der gradvist afdækkes, hvad der skete. 

Svenske Steve Sem-Sandberg skriver i 'W' ligesom Almaas om at være offer. Romanen er netop udkommet i dansk oversættelse på mikroforlaget Palomar. Ligesom Georg Büchners ufuldendte drama 'Woyzeck' (1836) tager romanen afsæt i en virkelig person, Woyzeck, som i 1821 slog sin elskede ihjel og blev dømt til døden. Sem-Sandbergs Woyzeck er en evig taber, som bliver hånet i alt, hvad han gør, men han betragtes også som et offer for sin tid, da han i virkeligheden vil alt det gode. Romanen sætter gennem et billedrigt og detaljeret sprog den ikoniske fortælling om Woyzeck i et nyt lys, da han ses som offer for et splittet Europa. Sem-Sandberg bruger meget dokumentarisk materiale, og han er mest kendt for sine historiske romaner som for eksempel i De fattige i Lodz. En række af hans romaner er oversat til dansk, senest Stormen, som udkom tidligere i år. 

Ligesom flere af de nominerede romaner handler det færøske bud på prisen om en midaldrende mand i krise. I Oddfríður Marni Rasmussens Først når... rammes forfatteren Janus’ kone Elsa af en uhelbredelig hjernetumor. I bogen beskrives kærligheden, den gradvise svækkelse og tabet af kontrol over hverdagen. Oddfríður Marni Rasmussen skildrer på en intens og hjerteskærende måde forfaldet helt tæt på og sætter ord på det efterhånden næsten ordløse samvær mellem de to, sorgen og senere, hvordan Janus langsomt kommer videre i sit liv i mødet med en ny kvinde. Bogen er selvbiografisk, og i det stærke fokus på sorgen, skriver den sig ind i en af de vigtigste tematiske tendenser i nordisk litteratur gennem de senere år.

Bøger som ikke er oversat til dansk (endnu)

Ligesom den færøske bog tager finske Juha Itkonens ’Ihmettä kaikki’ (oversat til svensk: ’Allt ett under’) afsæt i forfatterens egne sorgerfaringer , og bogen bærer eksplicit genrebetegnelsen autofiktion. Den fortæller om et ægtepar, der venter deres tredje barn og med ét må vælge mellem at fortsætte graviditeten eller få en abort. Der opstår en dyb krise for parret, da de reagerer meget forskelligt på situationen. Senere får de tvillinger lang tid før termin, og man følger familiens ophold på en neonatal afdeling. Det er en velskrevet og hudløs fortælling, som det er svært ikke at blive berørt af som læser.

Digtsamlingen 'Når vändkrets läggs mot vändkrets'af Mikaela Nyman, som Åland har nomineret, handler også om sorg. Bogen kredser om sorgen over at have mistet en søster samtidig med, at sorge bliver sat i et større perspektiv med globale kriser og klimakatastrofer. Mikaela Nyman er både mærkbart forankret i den kultur og det landskab, hun kommer fra samtidig med, at hun er en del af noget større. I digtene mødes nordiske naturindtryk med maorisk mytologi, som er en del af den newzealandske verden, som forfatteren nu bor i.Det en flot og bevægende digtsamling, da Nyman gør det personlige alment og får de forskellige kulturer til at tale sammen på tværs.

Selv om islandske Bergsveinn Birgissons romanLifandilífslækur’ (oversat til norsk: ’Reisen til livsvannet’) endnu ikke er oversat til dansk ,er Birgisson en af de mange islandske fortællere, der allerede er kendt af en del danske læsere. Især for den storslåede roman 'Svar på Helgas brev' og senest Håndbog i køers sindelag. ’Reisen til livsvannet’ er en underholdende historisk roman om en dansk embedsmand og landmåler, der i 1780’erne sendes til Island for at lave opmålinger efter vulkanudbrud med det formål at få tvangsflyttet islændinge til kolonimagten. Romanen kaster lys over et mørkt kapitel i vores kolonihistorie samtidig med, at den peger på nutidens klimakrise ved at vise os, at folk igen kan jages på flugt efter naturkatastrofer.

Netop beskyttelsen af naturen er ofte et tema i de indstillede bøger fra det samiske sprogområde og således også i år med Niilas Holmbergs digtsamlingJuolgevuođđu’ (oversat til norsk: ’Fodsåler’.) Som det anslås af titlen, kredser digtsamlingen om betydningen af kontakten mellem mennesket og jorden. Vi må tænke over, hvilke stier vores fodsåler betræder, fordi vores adfærd har stor betydning for at kunne beskytte den truede natur. Digtsamlingen består af både billedrige digte og grafik, der spiller fint sammen med symbolerne i digtene. Digtene appellerer til, at vi vender tilbage til et tættere forhold til jorden og en større samhørighed med jorden. Et vældig fint bidrag fra det samiske sprogområde i år.

Svenske Johan Jönson er indstillet for dobbeltværket ’Marginalia’/’Xterminalia’. Jönson er en af de store og formeksperimenterende lyrikere i Sverige, og han bliver læst af flere danske digtere. Jönson viser gennem de to bøger på en overbevisende poetisk måde, hvordan senkapitalismen styrer det intime liv. I første bog kredser han i et langdigt om verdens tilstand. Langdigtet bliver hele tiden afbrudt af variationer over ”Jeg har ingen penge” og ”Jeg fatter ikke, hvad der blev af pengene”. Den anden bog består af en lang og udfordrende poetisk monolog om sex, vold og klasse. De to bøger kaster via deres forskellige form og fokus lys over hinanden. Jönson skildrer menneskets liv under senkapitalismen med både sorg og vrede, og hans  eksperimenterende storværk rummer den mest markante samfundskritik i feltet af nominerede bøger.

Danske oversættelser på mindre forlag

Det er forrygende bøger, der er indstillet fra de nordiske lande og sprogområder i år. Og det har de danske forlag haft blik for. Mens blot en enkelt af sidste års nominerede bøger er udkommet i dansk oversættelse, er seks af dette års nominerede allerede udkommet på dansk, men ikke på de største danske forlag vel at mærke. Måske er det derfor, bøgerne ikke helt har fået den opmærksomhed, de fortjener.

På tirsdag afgøres det, hvilket værk der modtager prisen og den kæmpe opmærksomhed, der plejer at følge med prisen. Prisen er blevet uddelt siden 1962 og har til formål at styrke kendskabet til nabolandslitteraturen. Vinderen kommer dog ikke i år til at holde tale på scenen til den store, ceremonielle prisoverrækkelse, som Jonas Eika gjorde sidste år, da han modtog prisen. Til gengæld kan læsere over hele Norden følge den digitale prisoverrækkelse. Se med på tirsdag den 27. oktober kl. 21 her.
 

Læs mere om værkerne på Litteratursiden

Oprindeligt skrevet af Lise Vandborg - Chefredaktør Litteratursiden, Litteratursiden.