Strand med parasol og badebold i tegneseriestil
Strand med parasol og badebold i tegneseriestil

Sommer på biblioteket

17.07.20
Biblioteket er fyldt med sjove konkurrencer sommeren igennem!

Sommerferiebamsen

Bibliotekets sommerferiebamse rejste sidste år verden rundt med kommunens børn. I år har bamse valgt at blive hjemme på biblioteket, men han vil så gerne have sommerhilsner fra børnene! Send dit bedste billede og en lille hilsen til ingeo@mariagerfjord.dk og deltag frem til d. 31. august i konkurrencen om fede præmier.

Tæv din bibliotekar

Lidt vildere går det for sig når Mariagerfjord Bibliotekernes superkloge bibliotekarer igen udfordrer Mariagerfjords børn til dyst på læsning. I Tæv din bibliotekar er der kun én vinder – dem der læser mest. For hver 50 sider eller hel bog du har læst må du komme en bold i røret på biblioteket. Hver uge trækker vi lod om lækre præmier, og hvis (kun hvis) børnene besejrer bibliotekarerne trækkes der også lod om en ekstra stor og lækker præmie!

Sommerbogen

Er du bare en kæmpe læsehest, så er Sommerbogen noget for dig. Den landsdækkende konkurrence er for alle 6-15 årige, og præmien der dystes om er muligheden for at tømme en boghandel på 5 minutter! Hent et udfordringsark på biblioteket og dyst med frem til d. 22. august.

Vi glæder os til at se dig!