Kom og ta' armbøjninger

05.10.21
Kan vi sammen ta' 10.000 armbøjninger på to uger?

Lige nu går DR og alle Danmarks biblioteker sammen om at sætte fokus på bevægelse og fællesskab. Derfor har vi her på Mariagerfjord Bibliotekerne sat os for at tage 10.000 armbøjninger på bare to uger, og det kan altså kun lade sig gøre hvis vi alle sammen hjælper til.

Og alle kan være med! Børn og voksne, bibliotekarer og bodybuildere. Kan du tage 1 eller 10 - hver armbøjning tæller!

Du kan både tage dine armbøjninger på biblioteket eller derhjemme. For hver armbøjning du tager må du putte en kugle i røret på biblioteket - det foregår i den betjente åbningstid.

Vi håber I vil være med :)