Danmarks største læsekonkurrence - for børn

10.06.22
Sommerbogen er et sjovt tilbud til de 6-15 årige, som har brug for lidt ekstra motivation til at holde læsningen ved lige i sommerferien. Hop med på udfordringen og vær med i den landsdækkende konkurrence om at tømme en boghandel på 5 minutter.

Kalder alle læseheste. Så skal der slæbes bøger hjem! For igen i år er det tid til Danmarks største læsekonkurrence – Sommerbogen 2022. Det er nemt og sjovt at være med. For at deltage skal du blot læse og anmelde 3 bøger samt løse 10 sjove udfordringer – og så kan du vinde fede præmier.

Fra fredag d. 10. juni til kan du hente et udfordringsark på biblioteket og vi skal have det tilbage senest onsdag d. 20. august - så er du med i lodtrækningen

Der er en boggave til alle deltagere, og hovedpræmien på landsplan er helt vild – tøm en boghandel på 5 minutter!

Hent konkurrencearket på biblioteket eller på www.laesesporet.dk/sommerbogen.
Det udfyldte ark afleveres på biblioteket, hvor du også kan hente boggaven. Husk at boggaven først kan afhentes efter sommerferien – fra mandag d. 8. august.