Bibliotekarer på rad og række, med masser af afstand
Bibliotekarer på rad og række, med masser af afstand

Biblioteket er et godt sted at være - også under Corona

I denne tid hvor COVID-19 fortsat har sit greb i Nordjylland, tager vi på Mariagerfjord Bibliotekerne endnu flere forholdsregler for at sikre alle får en tryg og sikker oplevelse, når de kommer på bibliotekerne.

Arrangementerne

Som mange andre kulturarrangører er biblioteket meget opmærksom på de skærpede omstændigheder, folk kan mødes under i denne tid. Derfor har biblioteket under udvikling af efterårets program haft stort fokus på ikke kun at overholde gældende retningslinjer, men også tage det et skridt videre. Det betyder bl.a. at der til arrangementer vil være færre pladser så vi kan få ekstra god afstand mellem os alle sammen, rigeligt håndsprit samt ekstra rengøring før og efter arrangementet. 

I tilfælde af aflysninger

Desværre sker det at vi må aflyse arrangementer når COVID-19 situationen ændrer sig. Hvis du har købt billet til et arrangement, der bliver aflyst, vil du blive kontaktet af en bibliotekar, og du vil efterfølgende få pengene refunderet. 

Her på hjemmesiden kan du holde dig opdateret. Klik her for at se bibliotekernes arrangementsoversigt.

Biblioteksrummet

Biblioteket er et sted, hvor alle er velkomne og det bruges dagligt af mange forskellige mennesker og derfor er der er stor opmærksomhed at vi sammen holder afstand og på hygiejnen. Husk desuden at du fra 29. oktober skal bære mundbind når du bevæger dig rundt i bibliotekernes rum.

Du er velkommen til at græsse mellem bøgerne, slå dig ned med dagens avis eller hygge i en krog med en kop kaffe. Og for at vi kan passe på hinanden er der er sat sprit frem rundt omkring i biblioteket ligesom der gøres en ekstra indsats med rengøringen på alle biblioteker.

Der er desuden mulighed for print og kopi igen. 

Undtagelser

Siden starten af maj har bibliotekerne lukket gradvist op for biblioteket, så man nu kan bruge de ting, man plejede før Corona nedlukningen. Dette er dog med undtagelse af legetøj og rutchebaner, som må vente lidt endnu.

Kort sagt - vi passer godt på hinanden, også under COVID-19, så kom en tur på biblioteket med ro i sindet.