Bibliotekerne er lukket til og med 7. februar

15.12.20
Mariagerfjord Bibliotekerne er lukket til og med 7. februar.

(Artiklen er senest opdateret torsdag d. 14. januar kl. 10.43)

For at hindre spredning af coronavirus mest muligt, lukker Mariagerfjord Bibliotekerne alle afdelinger fra den 16. december 2020 kl. 16 til og med den 7. februar 2021. Nedlukningen gælder både den betjente og den selvbetjente åbningstid.

Biblioteket to-go

Fra torsdag d. 17. december kan du benytte dig af Biblioteket.to-go, og få materialer fra bibliotekerne næsten som du plejer. 

Du reserverer selv dine materialer her på hjemmesiden eller på www.bibliotek.dk, som du normalt gør. Når du får besked om at materialerne er kommet hjem, ringer du til dit lokale bibliotek og aftaler et tidspunkt for afhentning.

Klik her og læs meget mere om hvordan du benytter dig af tilbuddet, hvornår du kan ringe og på hvilke numre du finder dit lokale bibliotek.

Reservationer

Hent dine reservationer via to-go ordningen.

Hvis du ikke får brug for dine reserveringer alligevel så opfordrer vi til, at du annullerer dine reserveringer eller sætter dem på pause via vores hjemmeside eller app'en, så kan de måske komme andre til gode.

Hvad med de lån jeg skal aflevere?

Du kan i nedlukningsperioden aflevere igennem bibliotekernes postkasser i Arden, Hadsund, Hobro og Mariager. Det er desværre ikke muligt at aflevere på biblioteket på Havbakkeskolen i Als. 

Ingen gebyrer

Der tilskrives ingen gebyrer på lån, der skal afleveres under nedlukningen, og du kan derfor trygt vente med at aflevere når bibliotekerne lukker op igen.

Her finder du bibliotekernes postkasser

Ved Arden Bibliotek

Ved Arden bibliotek finder du bibliotekets postkasse umiddelbart til venstre for hovedindgangen til Kulturhuset. Det er den lille sølvgrå brevsprække i muren lige inden første vindue ind til biblioteket.

Ved Hadsund Bibliotek

Ved Hadsund bibliotek finder du bibliotekets postkasse umiddelbart til højre for hovedindgangen til KulturCenteret. Det er den store sorte kasse, der står helt inde i hjørnet op ad glasset under halvtaget.

Ved Hobro Bibliotek

Ved Hobro bibliotek finder du bibliotekets postkasse i døren fra Store Torv til bibliotekets mellemgangen. Døren finder du på på bygningen på din venstre side når du står foran hovedindgangen til biblioteket. 

Ved Mariager Bibliotek

Ved Mariager bibliotek finder du bibliotekets postkasse ved at følge pilen der er sat op ved bibliotekets hovedindgang rundt om hjørnet af bygningen. Postkassen er den sølvgrå brevsprække i muren umiddelbart til højre for døren.

Når du afleverer i postkasserne skal du være opmærksom på følgende:

  • Aflevering i postkasserne er på eget ansvar.
  • Der vil gå nogle dage inden dit materiale er registreret som afleveret. I nedlukningsperioden løber der dog ingen gebyrer på dine lån uanset om du afleverer i postkasse eller venter til efter nedlukningen.
  • Hvis postkassen er fuld, så tag venligst dit materiale med hjem igen og prøv næste hverdag. Lad være med at stille materialerne ved siden af postkassen - du hæfter for materialerne indtil de er modtaget af bibliotekaren.
  • Hvis dit materiale er for stort, så tag det venligst med hjem igen og vent til biblioteksrummene igen bliver åbnet op. Lad være med at forsøge at tvinge materialet ind - du hæfter for materialet hvis det bliver ødelagt. 
  • Husk at holde afstand ved postkasserne hvis der skulle være flere ude for at aflevere.

Aflysninger

Alle arrangementer i nedlukningsperioden er aflyst.

Det betyder, at følgende arrangementer er aflyst:

  • Bogcafeerne i Arden, Hadsund, Hobro og Mariager
  • Elsebeth Dissing: Tjenerindens døtre 
  • Sørens Safari Show 
  • KulturKaffe med Kristian Bech
  • Da Moster Meta blev Monsterbeskytter

Hvis du har købt billet til et af ovenstående arrangementer vil du blive kontaktet direkte, og dit køb vil naturligvis blive refunderet. 

Kan jeg booke lokaler?

Nej, under nedlukningen er vores alle lokaler desværre lukkede. 

Husk at det digitale bibliotek er stadig åbent

På www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/e-materialer kan du finde alle Mariagerfjord Bibliotekernes online tilbud, samt tips og tricks til hvordan du kommer godt i gang med at bruge dem.

Her finder du blandt andet eReolen, bibliotekernes online e- og lydbogstilbud, Filmstriben, film og dokumenterer til hele familien og Faktalink, sprængfyldt med gode kilder til den videbegærlige eller den opgaveskrivende.