Bibliotekaren anbefaler

Hvad læser vi egentlig selv, når vi ikke er trukket i arbejdstøjet? Få svaret her når vi hver uge hele sommeren anbefaler vores egne favoritter til sommeren.

Irene anbefaler

  • "Kattecafeen" af Charlie Jonas
  • "Au Pair" af Kim Fupz Aakeson
  • "Blomsterdalen" af Nivaq Korneliussen

Irene siger om "Kattecafeen":

”Kattecafeen” af Charlie Jonas er en virkelig sød feel good roman. Den handler om skolelærerinden Leonie, cafeejeren Maxie og pensionisten Susann Siebenschön, og hvordan alles liv lige pludselig bliver forandret pga. den lille hvide kat Mimi.

Irene siger om "Au Pair":

“Au pair” af Kim Fupz Aakeson og Susanne Munk Jensen. I bogen møder vi Irene fra Ribe, som tager til Hellerup for at blive Au pair – men tingene er åbenbart ikke altid er så lyserøde, som de ser ud. Det er en meget velskrevet og spændende ungdomsroman, der ser nærmere på temaer som venskab, identitet og sociale vilkår.

Irene siger om "Blomsterdalen":

”Blomsterdalen” af Nivaq Korneliussen er en vanvittig smuk og grum roman om selvmord blandt de grønlandske unge. En vigtig bog, der giver meget stof til eftertanke. Pigen vi følger, er i starten af tyverne, nyforelsket og netop optaget på antropologi på Aarhus Universitet.

Lone anbefaler

  • "I morgen kommer en ny himmel" af Lori Nelson Spielman
  • "Pige liv" af Tinr Bryld
  • "Sarahs nøgle" af Tatiana De Rosnay

Lone siger om "I morgen kommer en ny himmel":

"I morgen kommer en ny himmel" af Lori Nelson Spielman er en fin historie om en mor som efter døden påvirker hendes datter til at overveje om datterens liv er som hun drømte om. En bog om de store spørgsmål i voksen livet.

Lone siger om "Pige liv":

Denne fantastiske ungdomsroman beskriver den unge Liv`s svære valg og udvikling i 15 års alderen. Skøn beskrivelse af følelser og svære udfordringer for en ung pige hvor forældrene står overfor en skilsmisse.

Lone siger om "Sarahs nøgle":

Juli 1942 hvor Sarah og hendes lillebror bliver vækket af det franske politi som vil tage dem med til en fangelejren. Sarah låser sin bror ind i et skab og tager nøglen med sig, med den overbevisning at hun kommer hjem om et par timer. En historien som har 2 tiden i fortællingen. 1942 og nutid.

Maria anbefaler

  • "Gro" af Adam O.
  • "Forbandet onsdag" af Ane Gudrun
  • "Bluey - stranden"

Maria siger om "Gro":

Pigen Gro er lidt anderledes. Hun bor med sin syge mor og sin elskede hund, og Gros store interesse er at skrive historier i sin notesbog. Gros liv forandre sig for altid, da hun en dag møder muserne. Det er en utrolig flot bog, både handling, sprog og illustrationerne er i top. En helt i gennem fantastisk læseoplevelse, som alle burde unde sig selv.

Maria siger om "Forbandet onsdag":

Iben og Jonas er bedste venner, men hele deres venskab bliver sat på en prøve, da Jonas bliver forelsket i den mystiske tilflytter Aada. Det gør det heller ikke bedre af at Aada er flyttet ind i det lokale spøgelseshus, og især Iben har det stramt med det hus, for hun kan godt huske hvad der skete sidste gang hun var der. Den er til alle som elsker uhygge, ånder og hemmeligheder. 

Maria siger om "Bluey - stranden":

Hjemme hos os er vi vilde med at se Bluey på fjernsynet, og nu er Bluey kommet som billedbøger. Hver bog tager udgangspunkt i et afsnit, som vi kender fra serien. De er super gode, og de kan sagtens læses flere gange i streg. Det er i hvert fald det som skete, da jeg hev ”Bluey – stranden” frem fra biblioteksmuleposen og den 4-årige så den. Læs den igen! Læs den igen! 

Anne Cecilie anbefaler

  • "Heartstopper" af Alice Oseman
  • "The Seven Husbands of Evelyn Hugo" af Taylor Jenkins Reid
  • "Kvinder uden mænd" af Shahrnush Parsipur

Anne Cecilie siger om "Heartstopper":

Denne fine og hjertevarme kærlighedshistorie er fortalt som graphic novel, der fanger den nervøsitet, spænding og glæde, der følger med at blive forelsket, og nogle af de udfordringer man kan møde, når man vokser op og måske ikke helt passer ind. De to første i serien er oversat til dansk, oversættelsen af nr. 3 er på vej. Og næste år får vi sidste og afsluttende bind på engelsk.

Anne Cecilie siger om "The Seven Husbands of Evelyn Hugo":

Hollywood-ikonet Evelyn Hugos liv har været fyldt med glamour og skandaler, og da hun endelig vil fortælle sin historie, insisterer hun på, at den ukendte rapporter Monique Grant skal være intervieweren. Historien er struktureret ud fra Evelyns 7 ægteskaber, og snart bliver man hvirvlet ind i en fortælling, hvor gamle mysterier løses og nye dukker op.

Bogen kan læses via eReolen Global.

Anne Cecilie siger om "Kvinder uden mænd":

En mesterlig og magisk fortælling om 5 kvinders liv og frigørelse i det moderne Iran. Den fangede mig øjeblikkeligt med sin finurlige fortællestil, der emmer af håb, poesi og magi.