Krig i Europa - Ukraine, Rusland og NATO

Vi ser nærmere på hvad NATO er for en størrelse, og hvilken rolle forsvarsalliancen spiller i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Der er krig i Europa, Putins Rusland har invaderet Ukraine i en tragisk kulmination på en kompleks konflikt, som har ulmet i årtier. Centralt i konflikten står den nordatlantiske forsvarsalliance, NATO, som Danmark er medlem af. Vi ser nærmere på, hvad NATO er for en størrelse og på deres rolle i konflikten. Nederst har vi samlet artikler og bøger, du kan læse videre i. 

Hvorfor anser Rusland NATO for at være en trussel?

Den såkaldte ”North Atlantic Treaty Organization” - NATO - er en militær alliance, der blev dannet i kølvandet på anden verdenskrig af blandt andre USA, Canada, Holland, Frankrig, Storbritannien, Norge og Danmark. Formålet var at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område - USA, Canada og Europa.

Senere blev også Tyskland, Grækenland, Tyrkiet og Spanien indlemmet og omkring årtusindeskiftet begyndte nogle af de gamle sovjetstater som Estland, Letland og Litauen også at blive medlemmer. Det betyder, at NATO i dag er oppe på 30 medlemslande. Ukraine er dog ikke medlem af NATO, ligesom f.eks. Sverige, Østrig og Schweiz heller ikke er.

Klik her og læs mere om NATO på Faktalink.

I NATO opererer man med en musketered, der betyder, at hvis ét NATO-land bliver angrebet, anses det som et angreb på alle medlemslande. Starter man en krig mod Danmark, er 29 andre lande, herunder stormagten USA, forpligtet til at forsvare os. Det giver NATO-medlemslande en enorm sikkerhed.

Klik her og læs mere om NATO på Forsvarsministeriets hjemmeside.

Ukraine er ikke medlem af NATO, men har i lang tid ønsket at blive det. Den proces er dog blevet kompliceret af, at Ukraine siden 2014 har befundet sig i en væbnet konflikt med Rusland.

Rusland foretrækker at Ukraine, ligesom Hviderusland, kan fortsætte med at være en ”buffer zone” imellem sig selv og NATO-landene, og har tidligere forlangt garantier for at Ukraine aldrig bliver del af alliancen.

Hvor kan jeg læse mere?

Husk at biblioteket også har relevante materialer på hylden. Du finder et udpluk herunder. 

Materialer