
Om dette arrangement
Spis dig til mere energi
Kom og hør hvilke fødevarer der fungerer som energityve, hvordan du får dem ud af din hverdag, og bliv klogere på, hvordan du spiser dig til de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som er vigtige for, at du kan producere den energi, som din krop har brug for.
Denne aften kan du ikke bare blive klogere på, hvordan du bør spise. Du får også en række praktiske råd til, hvordan du kommer godt i gang. Det behøver nemlig hverken være svært eller tidskrævende at spise sig til mere energi.
- Og bare rolig, det er ikke fanatisk. Der er også plads til et stykke chokolade eller et glas vin, hvis du lægger vægt på det.
Om foredragsholderen
Marianne Langvad Andersen er uddannet ernæringsterapeut og coach. Hun har selv spist sig fri for træthed og en række andre udfordringer og hjælper nu andre med at gøre det samme, på en nem, hverdagsvenlig og ikke fanatisk måde.
Udover konsultationer og forløb i klinikken ”Spis dig Frisk” holder Marianne også kurser og foredrag og har desuden skrevet en række kronikker til lokale dagblade om, hvordan man kan spise sig til et bedre liv.