Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
den store sal
Målgruppe
Voksne
Medarrangør
Køb billet(ter)
For voksne

Skumringstimen i Hobro

15.11.21
Højtlæsning i skumringen.

Hvert år, når vinteren banker på, og mørket sniger sig ind på os, tændes der på én aften lys i hele Norden til en aften med højtlæsning. Overalt i de nordiske lande læses den samme tekst, og i Mariagerfjord Kommune åbner vi bogen på Arden, Hobro og Mariager Bibliotek.

Aftenen byder på højtlæsning ved Maj Lise Rosendal, og krydres med musikalsk underholdning fra Bent Selchau og Egon Nielsen. 

Årets tekst

Årets højtlæsningstekst kommer fra Sally Salminens debutroman Katrina fra 1939. I bogen, som er blevet en vaske-ægte klassiker, følger vi den unge Katrina fra Österbotten, der bliver lokket ind i et ægteskab med en fattig sømand, som tegner et forskønnet drømmebillede af parrets fremtid sammen.

Da Katrina følger med ham til drømmenes Åland, viser virkeligheden sig at være betydeligt mindre romantisk, og hun støder på det ålandske klassesamfund.

Historien om hendes liv i skærgården er en fantastisk læseoplevelse, med den stolte Katrina i centrum, der stædigt fortsætter med at kæmpe imod trods den modgang der møder hende.

Praktisk information

Skumringstimen er en del af Nordisk litteraturuge, hvor vi sammen sætter fokus på den gode litteratur vi heldigvis har så meget af i Norden. Du kan læse mere om Nordisk Litteraturuge på www.nordisklitteratur.org.

Arrangementet er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Foreningen Norden og det er ganske gratis at være med, men grundet deltagerbegrænsning er det nødvendigt at hente billet på www.himmerlandsbilletten.dk.

Materialer