Samuel Rachlin
Samuel Rachlin

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
150 kr.
Bibliotek
Lokale
Kulturhuset i Arden, salen
Målgruppe
Voksne
For voksne

Samuel Rachlin: Putins krig

26.10.23
Med afsæt i sine år i Rusland og bogen ”Jeg, Putin” kortlægger Samuel Rachlin den politiske udvikling og de krige, som Putin lægger navn til. Forløbet kulminerede i angrebet på Ukraine, som vi er vidner til nu, og hvor ingen kan sige, hvad slutspillet bliver. Et slutspil der vil blive bestemmende for, hvordan verden vil komme til at se ud i de kommende årtier.

Samuel Rachlin har som journalist, korrespondent og forfatter dækket Rusland i over 40 år. I sit foredrag sætter han fokus på den situation, verden befinder sig i nu. Han sætter de aktuelle begivenheder i perspektiv på baggrund af russisk historie, kultur og tænkning for at vise, hvad der har bragt Putin og Rusland til et punkt, hvor verdensfreden er kommet i fare.

Samuel Rachlin var i Moskva, da Putin kom til magten i august 1999, og han har fulgt ham tæt lige siden. Han beskriver Putins rejse fra anonym KGB-agent til præsident, og fra autoritær leder til autokrat, der nu er sprunget ud som en krigsherre med en drøm om at genskabe Ruslands storhedstid. Putin vil have en ny verdensorden, og han er nu i gang med at omsætte sin vision om et imperium og verdensherredømmet til handling.

Foredraget er i samarbejde med Kulturhusforeningen og LOF Mariagerfjord-Rebild.

Materialer