Mette Wessel Fyhn fortæller om sin krimi Mosefolk

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
15:00
Pris
0 Kr
Lokalitet
Danmark
For voksne

Mosefolk: En langsom krimi

18.11.18
Forfatter Mette Wessel Fyhn fortæller om sin første udgivelse.

I april debuterede Mette Wessel Fyhn med en anderledes krimi. Selv kalder hun den en ”crossover-krimi”, mens andre kalder den ”en langsom krimi". Mød forfatteren til en snak om hvad det mon betyder og hvorfor det blev sådan.

Historien foregår i den lille by Vi, hvor politibetjenten Maria Brænder voksede op og nu vender tilbage som landbetjent - men kun for et år, siger hun til dig selv. Hun flytter ind i sit barndomshjem, der er fyldt med minder om en mor der bare skulle en tur til købmanden men aldrig kom tilbage. I byen bor også hendes barndomsven Kristian, der stadig er hendes gode ven, og lidt til, men pludselig også er i politiets søgelys. Knap er Maria ankommet til byen, før hun bliver kaldt ud til sit første mord. Og det bliver ikke det sidste.

Aftenen og bogen er både for dig der er vild med krimiens forbrydelser og opklaring, og for dig der måske ikke har læst din første krimi endnu.

Fri entré - tilmelding på biblioteket.